Jonas Lössl

Fordel og ulempe at være ung

 

Jonas Lössl er 19 år og fortæller om det at være ung i 2. division.

 

 

- Vi spiller ofte mod nogle hold, som er lidt ældre i gennemsnit end os. Vi plejer at være meget unge, sige Jonas Lössl til FCM.dk. Målmanden mener, at der både er fordele og ulemper ved at have en lav gennemsnitsalder.

 

- Jeg synes ofte, at vi spiller bedre end dem. Vi er hurtigere, og vi kommer stærkere ind i nærkampene. Jeg synes også, at vi generelt har bedre teknik end de ældre spillere, som så har en rigtig god taktisk evne, som vi ikke har endnu, siger Jonas Lössl.

 

Jonas Lössl har, siden Martin Raska blev skadet været med i SAS-Ligatruppen, og det er en situation, som den unge målmand skal vænne sig til.

 

- Det har været lidt hårdt her i starten, men nu synes jeg, at det går godt. Jeg kan mærke, at jeg bliver bedre ved at være med i SAS-Ligatruppen, og jeg lærer meget af Lasse (Heinze red.), siger Lössl, som dog godt ved, at der nok går lidt inden, at SAS-Ligaen banker på døren.

 

- Jeg er stadig en meget ung spiller, som skal lære en del. Jeg skal spille godt i 2. division, og så skal jeg blive ved med at kæmpe til træning. Jeg skal vænne mig til tempoet i førsteholdstruppen, og så skal det nok gå, lyder det fra Jonas Lössl, som i dag er med i Viborg sammen med resten af SAS-Ligatruppen.

 

 

(citat fra FCMs hjemmeside) 

Billedtekst: Jonas Lössl

Taget fra http://www.fcm.dk/index.php?ID=999&nyhedID=2523&mode=laes_nyhed&topID=5

 

Tilbage